A trip i will never forget…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette år har på det personlige niveau været meget hårdt. I blandt andre ting, blev min mormor diagnosticeret med kræft. Lægerne har givet familien besked på at det kun er et spørgsmål om tid før min søde mormor bliver en smuk stjerne på himlen.
Vi tog derfor til Pakistan for at tilbringe noget tid med hende. Det var nok den hårdeste og på samme tid bedste tur jeg nogensinde har været på.

Jeg har siden barndommen været meget tæt på min mormor og at se hende blive svagere og svagere for hver dag der gik knuste mit hjerte. Det hårdeste var nok det faktum at jeg ikke kunne gøre noget ved hendes smerter. Man kunne kun være der hos hende.

Selvom turen var hård er jeg meget taknemmelig for at jeg fik muligheden for at være sammen med hende en sidste gang. Det er en realitet at acceptere, og i tider som disse var hvert minut i hendes selvskab uvurderligt.

Det her er ikke et opslag jeg normalt deler, og jeg kan egentlig bedst lide at holde mit privatliv privat. Men det er vigtigt for mig at sætte lidt lys på hvor skrøbeligt livet er. Vi glemmer nogle gange at sætte pris på alle de søde mennesker omkring os.

Tag et minut og træk vejret. Vær taknemmelig for menneskerne omkring dig og den skøre/hårde/skønne/dumme hverdag du lever. Vi ved aldrig hvornår de forsvinder <3

Knus A

---

This year have been hard on the personal level. Among other things, i got the news that my sweet grandmother was diagnosed with cancer. The doctors had spoken, and it is only a matter of time before she becomes a star in the sky. 

We made the trip to Pakistan as a family to spend time with her, and i must admit that it was the hardest trip i have ever taken.
I have since childhood been very close to my grandmother, and seeing her getting weaker and weaker by the day broke my heart. How do you say goodbye?
It is a tough message to accept, and every minute spent with her was precious.

It is not one of my usual posts, and i normally like to keep my life private to a certain level. But it is important for me to underline how fragile life really is. We sometimes forget to charice the people around us and forget how lucky we are to have them.

Take a minute and breathe. Be grateful for the people around you and for the crazy/hard/stupid/lovely life you live. You never know when it might change.

Love A